Madspild er ikke noget nyt fænomen, men velstand og travlhed gjorde det i lange perioder lidt overset, i både professionelle køkkener som f.eks. restauranter, kantiner og offentlige køkkener, og i private husholdninger. De senere års store fokus på hvad vi hver især selv kan gøre for at nedbringe CO2-aftrykket og forbedre klimaet, har bragt madspild tilbage på dagsordenen, og mange steder måles madspild helt ud på tallerknerne.

Madspild måles i Danmark af Miljøstyrelsen, og er den del af madaffaldet som kunne have været spist.

Fødevarestyrelsen har i årevis lavet oplysningsmateriale og anbefalinger til hvordan man undgår madspild hjemme i sit eget køkken, og det giver god mening eftersom danske husholdninger står for 235.000 ton madspild, eller ca ¼ af al madspild i Danmark som har en samlet årlig mængde madspild på 873.014 ton.

Du kan se Fødevarestyrelsens 7 gode råd på:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/madspild-i-hjemmet/saadan-undgaar-du-madspild-hjemme

Madspild i hjemmet er jo altså både:

1. De varer vi køber, som ikke bliver brugt til måltiderne, og derfor bliver for gamle
2. De varer vi køber, og opbevarer forkert (enten for varmt eller koldt eller uden god emballage) og derfor smider ud, fordi de bliver dårlige før vi når at spise dem
3. Den mad der bliver øst over på tallerknerne, men ikke bliver spist
4. Rester fra måltiderne, der ikke kommer på køl, eller kommer på køl, men ikke bliver spist efterfølgende
5. Dele af varerne som vi traditionelt har opfattet som affald, men som faktisk kan spises

Det ser ud til, at madspildet fortsætter med at stige, og eftersom rådene fra Fødevarestyrelsen (FS) har eksisteret i en del år nu, synes jeg der er grund til at se på de 7 råd ét for ét for at forstå hvad der virker, og hvad der har svært ved at finde fodfæste i danske husholdninger. Jeg fremhæver hvilke elementer jeg finder virkelig gode, og hvilke der er meget svære at føre ud i livet. Jeg giver nogle bud på hvorfor vi tilsyneladende ikke kan få bugt med madspild i danske husholdninger, og til sidst kommer jeg med 5 råd fra mig.

Det første råd fra FS er: ’Køb kun den mad, der er behov for.’

Hvordan ved man egentlig hvad der er behov for? Der kan være så mange forskellige grunde til at behovet ændrer sig fra dag til dag: uventede gæster, middagsinvitationer, lange møder, legeaftaler og aktivitetsniveau, foruden hvilke livretter der er i spil lige nu. Mit gæt er, at det er meget få husholdninger der har mulighed for at følge det råd.

Det andet råd fra FS lyder: ’Opbevar maden korrekt.’

Ja! Det er en rigtig god idé. Og jeg forklarer længere nede, hvordan man kan undgå at bruge kilometervis af film og stanniol.

Tredje råd fra FS: ’Tilbered kun den mad der vil blive spist.’

Seriøst?!

Jeg ved ikke engang hvor meget jeg selv kan spise før jeg er i gang med måltidet, og da slet ikke hvad min bedre halvdel eller teenageren spiser, eller hvor mange venner der lige skal spise med. Det råd duer ikke, slet ikke hvis man gerne vil lave til et par dage.

Fjerde råd fra FS: ’Gem madrester og brug dem senere – også de små – og brug dem til madpakken, retter i morgen eller som eftermiddagssnack.’

Ja! Nemlig! Og jeg udvider omfanget af hvad brugen af rester kan, længere nede.

Femte: ’Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen – ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløbsdatoen.’

Meget vigtigt! Men det kræver færdigheder og beslutsomhed, og man skal øve sig på at finde anvendelse for varer der har fået ’en tanke’, som min mor sagde, om mad der ikke var hel frisk mere. Også mere om det senere.

Sjette råd fra FS: ’Lav en madplan der passer til din familie – en madplan giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Du kan lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen, som det nu passer med dit liv og ugentlige gøremål. Når du laver planen, kan du tjekke hvad du har i køleskab, fryser og skuffer. Når du kommer til butikken med en indkøbsseddel, er der også større sandsynlighed for at du kan undgå impulskøb.’

Både godt og skidt. Madplan er en god idé, men det tager tid, og mange har en tendens til at køre rundt i de samme 8 retter, fordi det er uinspirerende at sidde alene i sofaen og hitte på den kommende uges forplejning for hele familien. Det lægger altså ikke op til stor variation og madmod. Og det med at tjekke hvad der er i skabe og skuffer på det tidspunkt man laver planen, kan have ændret sig fra man går hjemmefra for at handle, til man når hjem igen.

Det med impulskøb, er nok også et spørgsmål om, hvad de impulskøb består i – nogle gange er det jo helt fint at komme i tanke om undervejs, at købe noget I har glemt at skrive på sedlen.

Så har jeg det lidt stramt med formuleringen af rådet – ’Du kan lave madplan’ og ’når du kommer til butikken’ – Altså, lugter det ikke lidt af, at det altid er det samme familiemedlem der ordner den slags? (læs: moderen). Der er ikke lagt op til gruppearbejde her.

Til det syvende og sidste råd fra FS: ’Tøm køleskabet. På internettet kan du finde flere sites med opskrifter, hvor du kan indtaste de varer du har i køleskabet, og få opskrifter med netop de ingredienser. Det kan være en god idé, hvis du har grøntsager der er ved at være slatne, eller madvarer tæt på holdbarhedsdatoen.’

Det er et godt råd at tømme køleskabet, men de apps jeg har set, som skal ’holde hus’ med jeres madvarer, tager oceaner af tid at bruge. Tidsforbruget bliver sikkert ikke mindre, hvis I skal hjælpes ad i familien, og alle skal huske at dutte ind i appen, hvis de tager et æble i tasken på vej til træning. Og hvad hvis de har det med hjem igen?

Jeg mener at tiden er bedre brugt på at skrælle og snitte.

Jeg vil gribe hele madspildsproblematikken anderledes an, og se på hvordan vi undgår madspild ved at tage udgangspunkt i hvorfor det opstår, frem for hvordan. Det handler både om samfundsstrukturer, sælgersnilde, såkaldte superfoods, snacksult, samarbejde og selvindsigt.

Vi må se på alle niveauer i processen, for hvis man kun gør en indsats når man køber ind, så får man ikke fat i problemet når maden opbevares, tilberedes, og så fremdeles. Samtidig er man nødt til at rette opmærksomheden på de sammenhænge man indgår i, for hvis man f.eks. ikke forstår hvilke arbejdsvilkår grøntsags- eller frugtavleren har, eller hvordan supermarkedet tjener penge, så kan man være lige så engageret det være skal, i sin egen forandring – 

det hjælper ikke, hvis man ikke tager stilling til sine indkøb, og værger for sig, når man påduttes alverdens fantastiske tilbud.

Det langsigtede mål at nedbringe husstandens madspild, kan måske forekomme uoverskueligt, men måden hvorpå man designer innovative indsatser der virker (og det er det, vi er i gang med) rummer både kort- og langsigtede mål og milepæle, og de inddrager årsagssammenhænge flere steder i værdikæden. Så vi må bryde projektet ned i mindre delmål og prøve at få alle til at tage ansvar.

Det kræver at man lægger nogle ressourcer i projektet, både tid og indsats, for at spare noget på den lange bane. For at blive god til noget, skal man øve sig. Det heldige er, at man skal have mad hver dag, så man kan øve sig hver dag uden at bruge ekstra tid.

Desuden er der brug for kommunikation – alle er nødt til at finde mening i den forandring I gerne vil lave. Derfor skal alle involveres i processen, for at sikre engagement, samarbejde og korpsånd. Det er bedst med positiv kommunikation, for løftede pegefingre har sjældent gjort noget godt for nogen.

Klimaet og familiens pengetank er de to store tabere, når vi smider mad ud der kunne have været spist. Fødevareproduktion er en af de største årsager til CO2-udledning på verdensplan. Når en meget stor andel af den producerede mad ikke bliver spist, men ryger direkte i skraldespanden, er CO2-udledningen fra produktionen altså nytteløs. Dertil komme unødig ekstra udledning af fosfor og kvælstof som forurener vandmiljøet, foruden de store mængder vand der kræves – og som nogle steder en knap ressource. Vi ser ind i en demografisk udvikling med en stadig voksende verdensbefolkning, der kræver øget fødevareproduktion, samtidig med at vi er nødt til at reducere klima- og miljøbelastningen fra – netop – fødevareproduktion.

Reduktion af madspild er et godt sted at starte, for det er meget håndgribeligt. Det appellerer til vores sunde fornuft, og netop i de industrialiserede lande sker meget af madspildet i den del af kæden, som private husholdninger befinder sig i. Og det kræver ikke meget andet, end at vi tænker os om, og øver os.

Prøv om du kan se dig selv og din familie i de her grunde til at vores madspild opstår i hjemmet.

For det første: Hvad er grundet til at vi køber varer, som vi ikke bruger i måltiderne?

• Vi er uopmærksomme på, hvordan reklamer og tilbud påvirker hvad vi køber, og hvor meget.
• Vi lader os friste af måden varerne præsenteres for os i supermarkedet.
• Vi køber ind når vi er sultne.
• Vi er usikre på, hvor meget vi skal bruge, eller vi ved slet ikke hvad vi vil lave.
• Vi har ambitioner om at lave noget bestemt, men gider ikke alligevel når det kommer til stykket.

For det andet: Hvorfor opbevarer vi varerne forkert?

• Vi går ud fra at den emballage varen er købt i, også er den bedste at opbevare den i.
• Vi gider ikke at pakke rester ind.
• Vi ved ikke hvordan man opbevarer varerne bedst.

For det tredje: Hvorfor øser vi mere op end vi kan spise?

• Det er en dårlig vane.
• Vi har for store tallerkener.
• Vi er meget sultne til måltidet, fordi vi har sprunget tidligere måltid over.
• Det smagte ikke så godt som vi håbede.

For det fjerde: Hvorfor spiser vi ikke resterne?

• Vi glemmer dem.
• Der er ikke nok til alle.
• Vi gider ikke spise det samme flere dage i træk.
• Vi tror det er farligt, fordi maden har ændret udseende.

For det femte: Er der elementer af almindelige varer som faktisk kan spises, men betragtes som affald?

• Stokke og blade fra kål.
• Varer der er gået over dato.
• Tørt brød og ender fra rugbrød.
• Ost med mug.
• Skræller fra rodfrugter.
• Kaffe fra termokanden.

En analyse (ONE\THIRD, 2022) baseret på data fra Miljøstyrelsens kortlægning af husstandsindsamlet affald i 2022 viste, at en ikke ubetydelig del af madspildet opstår, fordi mange (herunder børn og unge i husholdninger) ikke har styr på korrekt opbevaring eller forstår betydningen af datomærkninger. Når man interesserer sig for madvarers oprindelse og holdbarhed, øges sandsynligheden for, at maden opbevares optimalt i stedet for at havne i skraldespanden

Samlet set bidrager en større viden om råvarers oprindelse og holdbarhed til, at man passer bedre på maden. Man lærer at genkende tegn på, at en vare stadig er spiselig, og forstår, at der ligger kostbare ressourcer bag ethvert måltid. Det medvirker til at skabe en større bevidsthed om mad og madspild, der mindsker tendensen til at kassere spiselige madvarer.

Så her kommer 5 råd fra mig, med en lidt anden tilgang til problemet:

1)

Jeg har ét godt råd der overskygger alle andre, nemlig: I skal øve jer. På at lave mad. På at holde hus med varerne, på at købe ind efter årstider og sundhed, og på at inddrage de varer der er til rådighed i skabe og skuffer. Hvis man gerne vil være god til noget, skal man træne. Med øvelse kommer også en større bevidsthed om årstider, sundhed og værdien af råvarerne.

2)

Lav mad fra bunden. Jeg ved godt det tager tid, men hvis det bare tager tid fra SoMe eller serie-marathon, så gør det ikke noget. Brug tiden i køkkenet med hinanden, tag børnene eller din gamle far med ud at røre i gryderne. De vil gerne, og så er der ekstra hænder til at skrælle, snitte og vaske op. I kan ordne verdenssituationen imens.

3)

Vær sparsommelig. Jeg vil ikke kalde det nærig, men kig på kilopriser frem for tilbud når I køber ind. Køb kun mad fra dyre varegrupper (kød, fersk fisk, mejeriprodukter, importerede varer) når I ved præcis hvad de skal bruges til, og opbevar varerne koldt (undtaget er bananer og basilikum) hvis de skal gemmes nogle dage. Vand krydderurter. Dæk mad til med låg (brug underkopper som låg, I bruger dem aldrig alligevel, eller brug bivoks-sheets). Spis frokost af resterne fra dagen før – ved at skære rester i mindre stykker, bliver rester godt fyld i sandwich, bowl, pastasalat og wraps. Brug jeres sunde fornuft på at vurdere rester, før I smider dem ud. Alt kan holde sig efter ’Bedst før’ hvis det står koldt, og kun råt, hakket kød og fisk er no-go efter et døgn. Jo mere mad I laver, jo bedre bliver I også til at vurdere smag og lugt. Lad alle I huset se hvad der sker med pålæg eller grøntsager når det tørrer ud, fordi det ikke har været pakket ordentligt ind, så I får bedre vaner hen ad vejen ved fælles hjælp.

Og der bliver råd til økologi.

4)

Vær bevidst. Vær opmærksom på faldgruberne, og tal med hinanden om, når I falder i, og køber take away og ultraforarbejdet mad. Eller når I køber store pakninger med tilbudsvarer, uden udsigt til at få det spist. Prøv at nå til en erkendelse af, i hvilke situationer det sker og find nogle pragmatiske løsninger der kan bruges i bare nogle af de tilfælde.

5)

Lad ansvaret for maden gå på skift. Om det er hver anden dag, hver anden uge, eller måned er ligegyldigt, bare det passer hos jer. På den måde bliver alle involveret, lærer at tage ansvar og øger bevidstheden om forbruger- og madlavnings-skills. Den der har ansvaret, kan sagtens uddelegere opgaver, men byde ind med viden om hvad der er i skabe og skuffer, idéer til aftensmad, madpakker og gæstemad. På den måde bliver alle hørt, også børnene i familien. Det kræver beslutsomhed, og i starten vil det måske være bøvlet, fordi I er vant til at det altid er den samme der står for maden hos jer, men det lønner sig i det lange løb.

Se forslag til idéer med rester i opskriftsamlingen ‘Vi Elsker Remains’