Bælgfrugter er sunde for kroppen, og de er også gode for planetens sundhed. Produktionen af bælgfrugter udleder meget mindre CO2 end produktion af kød.

Der er ernæringsmæssige fordele ved at supplere kosten med bælgfrugter!

Bælgfrugter har et højt indhold af proteiner, mineraler og vitaminer. Sammen med nødder, frø og kornprodukter er bælgfrugter en god kilde til protein og næring i en planterig kost, fordi de indeholder meget protein, jern og zink ligesom kød.

Derudover er de også lave på fedtindhold, men rige på kostfibre, folat og kalium.  Derfor er bælgfrugter et godt protein-indspark til en sund og næringsrig kost.

Ifølge Fødevarestyrelsens officielle Kostråd – godt for sundhed og klima, bør vi skrue markant op for indtaget af bælgfrugter. De anbefaler faktisk, at man spiser 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.

Ifølge DTU kan danskerne reducere deres CO2 udledning med op til 35%, ved at følge kostrådene. Så uanset om det gælder sundhed eller klima, så burde bælgfrugter have lidt mere plads i den danske kost!

Bælgfrugter er også kilder til Vitaminer og mineraler, medet generelt højt indhold af B-vitaminerne B₁, B₆ og folat, og de er en god kilde til kalium, jern, magnesium og zink. Bælgfrugternes enzym fytase aktiveres under iblødsætning, så mineralerne bliver delvist frigivet til optagelse, når vi spiser de behandlede produkter.

Hvis I allerede er godt igang med at servere linser bolognese og falafler, så hvil trygt i, at de fleste mennesker i Danmark får rigeligt protein i deres kost, så I behøver ikke være bekymrede for deres ernæring, hvis I gerne vil arbejde videre med at følge myndighedernes nyere anbefalinger om at spise flere bælgfrugter, og måske ligefrem erstatte noget af kødet i danskernes mad med bælgfrugter.

Der er også gode mikronæringsstoffer i bælgfrugter, det er kun lige B12-vitamin og D-vitamin som næsten udelukkende findes i animalske proteiner, men det er kun et opmærksomhedspunkt for personer der spiser helt vegansk.

Kast jer ud i det!

Prøv at tilsætte lidt mosede kikærter i farsen til boller i karry, blande lidt grønne linser i flødekartoflerne, blende hvide bønner i kartoffelmosen og erstatte noget af kødet i gryderetter med kogte brune bønner. I kan også se hvad der sker, hvis I laver mellemmåltider som f.eks. hummus som pålæg på en friskbagt grahamsbolle, et hårdkogt æg med linsemayonnaise, eller en bønnebrownie. Og så kan det være sjovt og interessant at tale med hinanden om, hvad alt det nye bælgfrugthalløj går ud på. Tænk på det som en læringsproces for alle, det tager tid, og det er en god idé at bygge videre på livretter og favoritserveringer derude.

Og så er der selvfølgelig økonomien – når I erstatter nogle af kødproteinerne med bælgfrugter, kan I opnå en besparelse i køkkenbudgettet, fordi bælgfrugter er meget billigere at indkøbe – og når I først har vænnet jer til at håndtere dem – er de også tidsbesparende ved tilberedning og anretning. Besparelser der kan bruges på økologi, nærvær og udvikling.