Danske børn og unges manglende maddannelse kan betragtes som et ‘vildt’, eller i hvert fald komplekst problem, og bør adresseres som et sådant. Der er uenighed om årsager og løsninger, der er konfliktende holdninger til hvilken tilgang der er relevant for at arbejde med problemet, og der er tvivl om hvilken indvirkning og udfald forskellige tilgange kan have. Desuden kan problemet have konsekvenser for børn og unge, ud over om de får stillet sulten.

Regeringen har netop udmøntet et trecifret millionbeløb til at afprøve løsninger til skolemad i grundskolen, for at give kommunerne mulighed for at udvikle bæredygtige løsninger til, hvordan man kan tilbyde skolemad til alle elever i danske grundskoler. Rundt omkring i landet, er flere aktører allerede i gang med at afprøve forskellige modeller, men ofte er løsningerne baseret på fabriksfremstillet mad, med begrænset variation, og uden potentiale til at løse andre udfordringer end at eleverne får noget at spise i skoletiden.

Ved at implementere et skolemadskoncept, med stor inddragelse af eleverne i både udvikling, eksekvering/implementering og evaluering af madordning på skolen, og med fokus på bæredygtig og plantebaseret, økologisk mad lavet fra bunden, er der udviklingspotentiale til at arbejde med en række af de problematikker, der er identificeret, både i børn og unges hverdagsliv, og i det omgivende samfund. Et arbejde der kan være til gavn for både elever og samfund, med indvirkning der kan måles på folkesundhed og økonomi, foruden at efterspørgslen på danske, økologiske afgrøder øges.

Samtidig vil det være muligt at foretage løbende evalueringer, med henblik på at opnå viden om hvad der virker for hvem, og hvordan, så en landsdækkende udrulning senere hen, får den ønskede indvirkning.

Børn og unge i det danske samfund befinder sig generelt godt. Det ser dog ud til, at der er et stigende antal børn og unge der lider under forskellige problematikker, der forringer deres trivsel. Flere og flere børn lider under vægtstigmatisering, ensomhed, ringe selvværd, dårlig søvn, skolevægring og generel mistrivsel. De bevæger sig for lidt i hverdagen, føler sig uden for fællesskaber, har svært ved at koncentrere sig og indlæringen halter derfor, og de mangler kompetencer og færdigheder til at håndtere en hverdag med stadigt større krav. Flere, både forskere, fagpersoner og debattører, mener at børn og unge tilbringer mere tid end godt er foran en skærm, og at sociale medier kan påvirke børns og unges virkeligheds- og selvopfattelse og kropsanskuelse.

Dertil kan vi se nogle udfordringer i danske og internationale fødevaresystemer, som har konsekvenser for klima og miljø, økonomi og bæredygtighed, og som vi har svært ved at løse:

Vi spiser mere kød end nødvendigt og mere end kloden kan bære at producere, vi tømmer havet, søer og vandløb for fisk, og udleder meget mere kvælstof i hav, søer og vandløb end godt er, fra landbrug, der overvejende producerer planter til dyrefoder, ikke til menneskeføde.

Pathenia Consulenzas program for skolemad ‘Skolespiren’

Vi skal allesammen spise mad hver dag, hele livet, så der er behov for, at børn får fødevarekompetencer med fra barndommen, ikke mindst for at opnå en helt nødvendig livsduelighed og dannelse. Der er også nogle rammer om måltidet, som skolen kan være med til at udvikle. Det at spise sammen, tale med hinanden imens og nyde maden, er noget de fleste mennesker finder rart, velkendt og trygt, og disse rammer er også tænkt ind i ’Skolespiren’, for at styrke sundhed, trivsel og fællesskab. Vi vil tage rammerne alvorligt og forstå at udnytte potentialet for den demokratiske dannelse.

Der er, med denne bevilling på finansloven til en forsøgsordning med gratis skolemad til alle, et åbent vindue til at uddanne den nye børne- og ungegeneration til bæredygtige metoder til at mestre hverdagsliv og fødevare- og måltidskompetencer, og dermed opnå et positivt aftryk på en langt større båndbredde, end bare at stille deres sult. Pathenia Consulenzas program for skolemad er ikke blot en løsning på, hvordan vi får maden ind på skolerne – ’Skolespiren’ er en strategisk investering i børn og unges sundhed, trivsel og kompetencer, der på sigt kan mindske behovet for sundhedsindsatser og specialpædagogiske tiltag.